|
Katte er rovdyr !!
Det betyder, at katten er en typisk rå kødæder. Tænderne er skabt til at gribe og skære kødet i stykker på byttedyret. Fritlevende katte fanger hovedsaligt små byttedyr, som de spiser i ro og mag.
Kulhydrater
Laktose, som er sukkeret i mælk, er det kun diende killinger der kan fordøje. Voksne katte kan ikke udnytte laktose, fordi de mangler enzymet som nedbryder laktosen. Dette er grunden til at voksne katte kan få tynd mave af at drikke mælk.
Er det blot et let syrnet mælkeprodukt, så er der ingen problemer og mange produkter som tykmælk, ymer og lignende, er godt for katten og bør indgå i den daglige ernæring for kalkens skyld, som den let kan kommet til at mangle, ved ikke at spiser så mange knogler og ben, som den ville i naturen.
Protein
Katte har et stort behov for protein. De har faktisk brug for det dobbelte, af hvad en hund skal have. Aminosyrerne er byggestenen i proteinerne. Af aminosyre er der specielt to: arginin og taurin, som katten ikke selv kan producere, og derfor nødvendigvis skal tilføres igennem fodret. I kød og organer er der nok af disse aminosyrer, derfor får de sjældent mangel på disse. Undtagelser kan være hvis katten kun fodres med hundefoder, eller hjemmelavet mad der ikke er rigtigt sammensat. Mangel på taurin kan give øjensygdom, mens mangel på arginin kan føre til urinsyreforgiftning.
Fedt
Katten har et stort fedtbehov, og fordøjer dette godt. Den har et ekstra behov for fedtsyren: arakidonsyre, som kroppen ikke selv kan lave. Denne syre er der meget af i animalsk fedt. Katten vil kun få mangel på disse, hvis den over længer tid kun fodres med vegetar foder. Arakidonsyremangel forårsager forstyrrelser ved blodkoagulering og forplantning.
Vitaminer
Behovet for B-vitaminer er ca. dobbelt så stort hos kat som hos hund, på grund af kattens specielle stofskifte. Flere af disse må katten have tilført igennem fodret, fordi den ikke kan syntetisere disse selv. B-vitaminer findes der nok af i kød og organer. Tiamin (B1) kan katten få mangel på hvis den spiser for meget rå fisk som indeholder tiaminase for eksempel sild og makrel. Dette er et enzym som ødelægger tiaminet. Tiamin bliver også ødelagt ved opvarmning af mad. Færdiglavet kattemad bliver tilført ekstra meget tiamin for at kompensere for det som bliver ødelagt under steriliseringsprocessen. Tiaminmangel giver sygdomme i nervesystemet. Vitamin A kan katte heller ikke lave selv. dette vitamin findes også i animalsk føde, og specielt lever. Men hvis katten får spist for meget lever, kan dette føre til a-vitaminforgiftning. A-vitaminmangel forårsager øjne og skeletsygdomme. For meget A-vitamin vil føre til smertefulde skeletforandringer.
Vand
Huskatten stammer sandsynligt fra den nordafrikanske kat, og dette er nok grunden til at stofskiftet er indstillet til at kunne spare på vandet i kroppen. Ved fodring med tørfoder drikker katten ca. 1,5 - 2 ml vand pr. gram foder. Dette tilsvare vandindholdet i et byttedyr (6%). Hvis katten får dåsemad som indeholder 75% vand, drikker den meget lidt vand.
Katten har en evne til at danne højtkoncentreret urin, hvorved den har lettere ved at få urinsten ind andre dyr. Katten må derfor altid havde adgang til frisk vand og magnesiumindholdet i tørfoderet må max være 0,1%.
Tørfoder bør kun være et supplement til kattens naturlige foder, som primært bør bestå af råt kød, ben, sener, indmad osv. Vælg et godt produkt, som ikke er tilsat smags- og farvestoffer og ikke mindst konserveringsmiddel.
Kilde:bakkely-katteri.dk
|